Mød Lana

Min mor sagde altid “hvis din bedste ven sprang ud fra en bro, ville du så gøre det samme?”

Det er en meget fin sætning der med andre ord siger “tænk selv og vær ikke en tro følgesvend hvis det sætter dit liv i fare”.

Men faktum var bare, at hun levede med en mand der tæskede både hende og hendes børn og truede dem med at slå dem ihjel.

Faktum var, at hun ikke havde modet til at forsvare sine børn, og ikke havde modet til at flytte fra ham, for at beskytte sig selv og sine børn og lære sine piger at “sådan skal I ALDRIG lade en mand behandle jer!”.

Faktum var, at hun stoppede med at arbejde fordi hendes mand var for jaloux over tanken om at der var mænd på hendes arbejde.

Faktum var, at hun var økonomisk afhængig af hendes alkoholiserede mand, fordi han rådede over hendes penge.

Og faktum var, at hun bukkede uder for sin mands diktatur og gik fra at være en smuk og selvsikker kvinde i 30-erne til at blive en slidt og syg kvinde i 40-erne.

Så mantraet “hvis din bedste ven sprang ud fra en bro, ville du så gøre det samme?” var ikke et jeg fulgte, selvom jeg hørte det igen og igen.

I stedet lærte jeg en masse om selvsabotage, så meget at jeg ærligt talt blev ekspert i at sabotere mit liv:

Jeg blev følelsesmæssigt afhængig af mænd og tiltrak jaloux partnere der samtidig gjorde mig opmærksom på alt det der var galt med mig.

Jeg saboterede mine jobs og uddannelser.

Jeg stjal for at stille en shoppingafhængighed, som jeg ikke havde råd til.

Jeg hadede ubevidst penge og havde en elendig økonomi, men kunne ikke forstå hvorfor jeg altid var fattig.

Jeg drak masser af alkohol og røg en masse cigaretter hver dag - ligesom min far havde gjort - for at flygte fra tomheden og smerten indeni.

Jeg trøstespiste og fyldte mig med piller – ligesom mig mor havde gjort – for at dulme smerten indeni.

Jeg holdt en voldtægt hemmelig i 4 år - præcis som min mor holdt volden hemmelig.

Jeg saboterede - bogstaveligt talt - mit liv, med selvmordsforsøg.

Jeg tog mine forældres selvsabotage til mig og fortsatte med at lege offer, præcis som de havde gjort…

Da jeg undersøgte mine forældres fortid, blev jeg overrasket over at opdage at også deres selvsabotage stammede fra et enormt svigt i deres egen barndom.

Det rystede mig dybt og de indsigter jeg har opdaget undervejs, har gjort det til min brændende passion at få bevidstheden om selvsabotage ud i verden, så vi kan bryde det selvsaboterende mønster.

Alternativet er, at vi lukker øjnene for virkeligheden og fortsætter med at leve i vores selvsaboterende tryghedszone, mens vi lader vores egen selvsabotage vandre videre til den næste generation (ja, og det bliver dine egne børn, som du siger at du elsker mere end noget andet på jorden).

Min passion for at udbrede kendskabet til selvsabotage skyldes at jeg er vokset op med dens destruktive kræfter og startede mit liv med at sabotere det.

Jeg har fortsat mine forældres selvsabotage, flyttet selvsabotagen, flygtet fra den, faldet i, kommet op på hesten igen og brudt den ene selvsabotage efter den anden - for at befri mig selv, så jeg kunne skabe det liv, jeg ville leve.

Det har været en rejse fra de dybeste afkrog af selvsabotagen,
til den spirende duft af ægte frihed.

Der findes en vej fra offer til frihed; fra magtesløshed - til en uovervindelig styrke. Og den vej starter inden i dig selv.

I 2005 tilgav jeg mine forældre, for at befri mig selv - og det transformerede mit forhold til dem. I dag har jeg et rigtig godt forhold til dem og holder rigtig meget af dem. Jeg er taknemmelig for alt det, de har lært mig, selvom det var hårdt, mens det stod på. De var de bedste læremestre.